Tilpasning

Tilpasning af din Trense

Sådan spænder du trensen korrekt

Biddets placering: Kindstykkerne spændes, så bidet ligger til i mundvigen, men uden at “trækker rynker”.
Herved er bidet placeret, således at hesten oplever at presset fjernes (= belønning), når rytteren giver efter på tøjlen. Ligesom risiko for tandskader gøres mindre.

Kæberemmen: Spændes så der kan være en knytnæve på højkant i hestens ganache. Herved får hesten plads til at bevæge kæben, den har uhindret vejrtrækning, samt mulighd for at synke det spyt, der løbende produceres mens trensen ligger på.
OBS: Ved Micklem trenser og andre special-trenser gælder andre regler.

Næsebånd: Et engelsk eller kombineret næsebånd spændes således, at der kan være 2 fingres bredde fra hestens kindben og ned til næsebåndet (ved kombinerede trenser, måles der til det øverste næsebånd).

Næsebåndet må aldrig spændes hårdere, end at der er plads til mindst 2 fingre på højkant, på hestens næseryg. Dette giver hestens kæbe plads til at bevæge sig, hvilket er nødvendigt for at hesten kan bevæge sig frit afspændt igennem hele kroppen. Dette gælder alle typer næsebånd.
 – Et for stramt næsebånd er ofte årsagen til tandskader, spændinger i tungebenet, kæbeledet, hestens nakke og SI-led. Er næsebåndet for stramt, har hesten ikke mulighed for at afspænde korrekt i kroppen,

Pandebåndet: Bør være tilpas stort til, det ikke klemmer om hestens kranie, og ikke trækker trensen frem over ørerne.